Der er mange mennesker som har en eller flere ting, de er specielt bange for. Måske kender du det fra dig selv?

Det kan være alt fra f.eks edderkopper, mørke, at flyve, til at køre på motorvej, højder eller måske en oplevelse hvor man er blevet rigtig bange, og følte sig ude af stand til at gøre noget.

Det kan udløse et chok som sætter sig i kroppen. Det er mere almindeligt end man regner med, at have et chok siddende i kroppen.

Helt uden at vide det. 

Måske er der sket noget for dig da du var barn eller ung. Måske for nyligt...

Et chok, er en fastlåst tilstand i nervesystemet. Det gør, at du bliver ude af stand til at handle i bestemte situationer. Du føler dig derfor magtesløs, alene, fastlåst og sikkert fanget af situationen.

 

Sådan et chok sætter sig som et "lille bål" inden i dig, og hver gang du oplever noget som minder om den, så lægges der yderligere "brænde på bålet".

Det vil sige, når noget minder dig om det chok du engang fik, vil du huske det som "farligt," og så handler kroppen efter det, og du får alle de gamle følelser tilbage. Det kan ske igen og igen, ganske enkelt ved at kroppen reagerer på en lyd, duft, eller andet der minder om situationen.

Det er derfor vigtigt at få slukket det "bål", så at sige ”rystet” det af dig, så du igen kan ånde frit, og leve dit liv som du fortjener.

Gennem samtale, om det aktuelle emne, hjælper jeg dig med få fokus på din vejrtrækning, og få ro i kroppen, så du, via en meget enkel teknik, øjenrulninger, slipper fri af dit chok.

Teknikken er meget effektiv.

Ofte skal der kun en enkelt eller to gange til, før du vil opleve, hvor dejligt det er at slippe følelsen af frygt, og i stedet kan være dig selv igen. Være den bedste udgave af dig selv, i en mere let og fredfyldt tilstand.

Jeg slutter altid af med at tale dig ind i en skøn indre tilstand, hvor du mærker retten til at være dig, bliver lyttet til, føler frihed i kroppen, og i ro med det, der var.